Kjæmpehøien
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Hr: Isachsen, 25/1 56.
d: 28/12.53 – Henr: Ibsen
Faksimile
1ste Scene.
Roderik. Blanka.
(sidder skrivende til Høire, naar Tæppet
gaaer op.)
gaaer op.)
Blanka
.Hvis jeg havde Svanehammen – –
Roderik
(efter en Pause; skrivende)
"Da, hedder det, har Ragnarok forsonet
De vilde Kræfter, vakt et luttret Liv.
Alfader, Balder og den milde Freia
Skal styre Askurs Æt i Fred paany."
(Efter et Øieblik at have betragtet Blanka)
Men Blanka! see, nu drømmer Du igjen,
Du stirrer tankefuld igjennem Luften,
Hvad søger Du?
Blanka
.Som fløi paa hvide Vinger over Havet
Faksimile
Roderik
.Og hvis jeg ikke havde standset Dig
I Flugten, Du min unge, fagre Svane,
Hvem veed, hvor langt Du da var fløien med,
Maaskee til Thule.
Blanka
.Med gylden Ring om Foden.
Roderik
.Nu og Ringen?
Blanka
.I Phantasiens dybe, svale Bølger
Roderik
Du er en Sværmerske, mit gode Barn!
Jeg frygter næsten at Din Tanke dvæler
For tidt hos Folket i det høie Norden.
Blanka
.Og hvis er Skylden, Fader, om saa var?
Faksimile
Roderik
Du mener at jeg selv –?
Blanka
.Det tykkes mig, Du vorder ung paany –
Roderik
Vel sandt; men jeg har ogsaa Grund dertil.
Jeg har jo selv blandt Nordens Helte levet,
Og alt hvad Mindet hvisker mig om dem
Det er jo Blade fra min egen Saga.
Du derimod som fostredes i Syden,
Som aldrig saa de sølvblaa Vinterfjelde,
Som aldrig hørte Ludurhornets Klang,
Hvor kan det fængsle Dig hvad jeg fortæller?
Blanka
.Der skjænkte Blomsten Farvepragt og Duft.
Roderik
.Vel sandt, min Datter!
Faksimile
5.
Blanka
.Som om Din Barm blev Hjem for tunge Minder.
Roderik
(reiser sig)
Nævn ikke mere derom, gode Barn!
Hvo er vel den, hvis Ungdomsminder ei
Er blandede med mangt et bittert Nag;
Du veed Normannerne er vilde Kjæmper –
Blanka
.Og plyndrede –
Roderik
(med synlig Uro.)
Nok derom. Lad os gaa,
Det lakker alt mod Solnedgang ˹–˺, ˹nu˺ kom!
(De gaa.)
Blanka
Giv mig Din Haand! (standser) Nei vent!
Faksimile
6.
Roderik
.Hvad fattes Dig?
Blanka
For første Gang har jeg idag forglemt.
Roderik
Hvad har Du glemt?
Blanka
See Stenen der og Krandsen.
Roderik
Det er –
Blanka
.Som naar den plukkes mens den barnligt sover.
Roderik
(gaaer ud til Høire i Baggrunden med Blanka)
5te Scene.
Blanka. Gandalf.
Blanka
.Væk Blodmand!
Faksimile
7.
6te Scene.
De Forrige. Asgaut, Hemming og Vikingerne,
der føre Roderik mellem sig.
der føre Roderik mellem sig.
Blanka
.Min Fader!
Roderik
.Blanka! O mit Barn!
Blanka
.O Fader, hvorfor har Du aldrig sagt mig –
Roderik
Tys, tys, min Datter!
(Pegende paa Gandalf.)
Er det Eders Høvding?
Gandalf
.Tilbage!
Roderik
.Skaaner, skaaner kun mit Barn!
Jeg bringer Eder Drottens Banemand
Faksimile
8.
Ifald I skaane hende.
Asgaut
.Saa skaf ham hid!
Roderik
.Her staaer han!
Blanka
.Nei, nei, Du skal ei –
Roderik
For denne Haand fandt Vikingen sin Bane.
Nu hviler han i Kjæmpehøien der.
Gandalf
.Min Faders Gravhøi!
Roderik
Han var stærk og djærv;
Thi jordet jeg ham paa hans Fædres Viis.
Blanka
.Farvel for Livet og for Evigheden!
Faksimile
9.
Roderik
(kjæmpende med sig selv.)
Stands! stands!
(kaster sig ned for Blanka)
Barmhjertighed! Tilgiv! tilgiv mig!
Gandalf
.Hvad mener han?
Roderik
Alt vil jeg skrifte.
Min hele Færd imod Dig var Bedrag.
Blanka
.O Skrækken har forvirret ham.
Roderik
.Nei, nei!
(til Gandalf, efter at have reist sig)
Du unge Drot er løst ifra Dit Løfte,
Din Faders Skygge kræver ingen Blodhævn.
Faksimile
10.
Blanka
.O tal!
Roderik
.Her staaer Kong Rørek!
Gandalf
.Du, min Fader?
Roderik
.See, Asgaut! Husker Du den Skramme, som
Du gav mig paa vort første Vikingtog,
Dengang vi kom i Strid om Byttet.
(Han blotter sin Arm og viser Asgaut den)
Gandalf
.O, tag min Tak!
Roderik
(nedslaaet; til Blanka)
Og Du – hvad skjænker
Du
Du
Den gamle Røver?
Faksimile
11.
Gandalf
.Hun rædded' ham!
Roderik
Ja, som en venlig Alf
Hun heled' mine Saar og sysled' om mig,
Og alt imens fortalte hun saa smukt
Om Troen hos de stille Folk i Syden,
At selv mit haarde Bryst blev blødt derved.
Og Dag for Dag jeg dulgte hvem jeg var;
Jeg voved ei –
Gandalf
.Men Kjæmpehøien der?
Roderik
Der grov jeg ned min Rustning og mit Sværd.
Det tyktes mig som om den vilde Viking
Var skriinlagt med det Samme. Og mit Barn
Bad fromt en Bøn for ham hver Dag
ved Høien.
ved Høien.
Faksimile
12.
Blanka
.Fra Eder hented jeg min Kjærlighed
Roderik
Og saa afsted!
Blanka
.Du følger os
Roderik
.Jeg bliver her.
(Peger paa Høien.)
Min Gravhøi venter mig!
Hemming
.Nu har Du fundet Dig en bedre Skjald.
Roderik
(med Fasthed)
Det maa saa være; Du er Drot, min Gandalf!
Og Du har høie Pligter mod Dit Folk.
(Lægger Gandalfs og Blankas Hænder sammen)
I er den unge Morgenrødes Børn,
Drag did, hvor Kongestolen Eder venter.
Jeg er den Sidste fra de sjunkne Tider,
Min Kongestol er Graven – und mig den!
(Han stiger op paa Kjæmpehøien, efterat
Gandalf og Blanka først have styrtet sig i
hans Arme.)
